01/09
John Mogensen
10/11
Grisefest
08/12
julefrokost
  Forside  |  Bo med naturen  |  Familieliv  |  Suveræn fritid  |  Lokal kendt  |  Lokal indflydelse  |  Erhverv Kalender   Kontakt   Facebook  

Gerskov

Landsbyen Gerskov er beliggende 1,5 km fra Skovløkken, og ganske tæt på fjorden. Flere huse i byen har udsigt over fjorden til fuglereservatet Vigelsø, mens andre ligger op til skoven, eller har udsigt mod de åbne marker.

Byen består af ca. 40-45 huse, fordelt på mindre gårde, husmandssteder med stråtage, parcelhuse og gamle villaer. Mange af husene i byen, er istandsat af dets nye beboere indenfor de sidste 10-15 år, og fremstår i dag i god stand. Byen rummer mange børn og unge i byen, ca. 30, og aldersklassen er fra 0-17 år.  Mange af dem mødes efter skole på fællesarealet midt i byen, eller cykler til sport i Sportsforeningen Skeby GF på Skovløkkeskolen 1,5 km væk. De fleste kender hinanden fra børnehaven eller skolen, eller Skeby GF. 

I centrum af byen ligger Gerskov kirke, og tæt herpå er Gerskov Bylaugs fællesareal med legeplads, fodboldbane, bane og en kælkebakke. Området danner også rammer for den årlige sommerfest for byen. I september hver år afholdes fjordens dag, hvor Gerskov by afholder loppemarked og hyggedag.  

I byen er der hverken fortove eller gadelys, så børnene lærer tidligt at færdes til og fra hinanden med lommelygte.  Heldigvis er det fortrinsvis beboere i Gerskov eller Gersø der kører igennem, så der er ikke den vilde trafik i byen.

 

 

 

 

 
Støtteforeningen til Skovløkken
Gersøvej 12 | 5450 Otterup | E-mail: kontakt@skovloekken.dk