Forside  |  Bo med naturen  |  Familieliv  |  Suveræn fritid  |  Lokal kendt  |  Lokal indflydelse  |  Erhverv Kalender   Kontakt   Facebook  

Kajakture i Odense Fjord

Odense Fjord - ideel til kajak.

Man kan ro kajak i hele fjorden, dog ikke, når der er is på vandet;).  

Eftersom fjorden giver læ, og der kun er dybt i sejlrenden - ca. 80 meter bred, ved åudløb og Egensedybet, kan man ro kajak ved mere vind end på åbent hav. Man får en god rotur ved op til 7 sek./m. og max. 8 sek./m.

Pt. er det muligt at tilmelde sig Odense Kajakklub og ro ud i fjorden her fra.

Ture rundt om Vigelsø og Enebærodde kan anbefales, hvor det er en god ide at se på søkort 115, inden de første roture, fordi der er en del sten under vandet, et rev ud for spidsen af Lammesø, og der ligger et stenbælte fra bl.a. Gersø Hage til Ølund. Man kan undgå de fleste sten langs kysten, hvis man holder god afstand til kyststrækninger med lav vandstand.

Desuden er det bedst at ro Vigelsø rundt ved højvande, for ikke at gå på grund på østsiden af øen.

En tur til Enebærodde er bedst i vindstyrker under 7 sek./m. og ved højvande, hvis man ror hen over det lave vand ved Gersø Hage til Enebærodde. Tag mål af bøje nr. 27 og en lige strækning over vandet til Enebærodde Fyr, så er der kun sten ud for Ølund, der skal passeres hen over, da stenene står i et bælte fra Lindø og en bue ind til Ølund.

Området omkring udmundingen af fjorden ved Enebæroddes fyr og lige syd for spidsen, Egensedybet, er formet meget dybt af isens tilbagetrækning ved sidste istid. Derfor kan der være kraftig understrøm ved Egensedybet, og når vandet skifter fra høj- til lavvande ud igennem en smal passage ved fyret.

Der er gode bademuligheder syd for spidsen af Enebærodde omkring landgangsbroen, hvor færgen Svanen lægger til eller fra fyret nord om Enebærodde.

God vind;)

 

Link til Otterup Lystbådhavn

Link til Odense Kajakklub

Link til Vigelsø

Link til Enebærodde

Link til søkort 115 over Odense Fjord 

Link til kort over Odense Fjord med signatur og reservater 

 


 

 
Støtteforeningen til Skovløkken
Gersøvej 12 | 5450 Otterup | E-mail: kontakt@skovloekken.dk